På vejen hjem til hulen, efter en vellykket mission ‘væltet træ’, stoppede vi ved den igen storrislende regnbueå og satte os ned. Amanda og jeg tog vores sko af og sammen med Conrad plaskede vi med vores fødder nede i vandet.
Jeg kiggede skiftevis på Amanda og Conrad og sagde: “Når jeg tænker tilbage på alt det, der er sket i dag, så begynder mine sæbebobler i maven at danse. Ikke nok med at vi har fået en masse nye venner, vi har også set, at når bare man arbejder sammen og hjælpes ad, så kan selv de mest uoverskuelige opgaver og problemer løses.”
