Noget af det bedste jeg ved er at ligge her med lukkede øjne og prøve at tælle, hvor mange forskellige dufte, jeg kan dufte. Du kan tro, at min kaninnæse har travlt.
Der er en blanding at noget sødt, noget surt og noget stærkt. Jeg tror, at alle duftene i hele verden har aftalt at mødes lige akkurat her. Midt i min lysning. Her i denne danske fortryllede skov bor jeg.
Mit navn er Milton, og jeg er en skovkanin. Jeg bor i en hule lige ved siden af en lille rislende å.