Milton Advisory Board

Milton Around the World er under konstant og spændende udvikling! Vi har store drømme og ambitioner om at se Milton som et globalt ikon, når det kommer til kvalitetsuddannelse omkring de 17 Verdensmål og andre vigtige emner. For at etablere Milton som et verdensomspændende og professionelt lærings brand, har vi brug for et Advisory Board til at hjælpe os på rette vej mod vores mål. Vi er stolte og heldige at have fået Miltonificeret* disse fantastiske mennesker.

*At falde pladask for vores langørede ven og hans mission

Mette Fløe Nielsen
Mette Fløe Nielsen
Chairperson

Mette er Miltons ‘forretnings-mor’. Til dagligt er Mette ‘impact investor’, et ord som Milton synes er supersejt. Siden Mette første gang mødte Milton har hun arbejdet på at åbne sit netværk og fortælle vidt og bredt om, hvad Milton er i stand til. Mette brænder for projekter, der har et fokus på bæredygtighed og børns vilkår, og har derfor set et kæmpe potentiale i Miltons Verdensmålsunivers. Hun har en imponerende baggrund inden for iværksætteri og organisationsarbejde – noget som er guld værd for Miltons vilde planer om at tilbyde Verdensmålslæring til alle børn i hele verden.

Henrik Hahn-Nissen
Henrik Hahn-Nissen
Advirsory Board medlem

Henrik kan så mange ting så hurtigt, at Milton slet ikke kan følge med. En af de ting, Henrik er bedst til er at skabe relationer til mennesker, virksomheder og organisationer. Det gør han bl.a. gennem sit firma, Influenter. Man finder ofte Henrik strejfende omkring på Christiansborg, hvor han taler med forskellige politikere om, hvordan de kan støtte Miltons projekt og mission. Samtidig hjælper han også Team Milton med gode idéer til, hvordan vi kan få fat i de helt rette mennesker til at udbrede Verdensmålsprojektet. Det er super smart at have sådan en som Henrik med om bord, så flere kan lære Milton at kende!

Caroline Fiedler
Caroline Fiedler
Advisory Board medlem

Da Caroline mødte Milton første gang, kunne hun slet ikke stoppe med at få gode idéer til at gøre Milton til en ultra-populær verdensmålsvejleder. Det er nemlig det, hun kan – se det store billede og sørge for at Miltons budskab kommer til udtryk på den helt rigtige måde til de helt rigtige mennesker. Hun har en fantastisk evne til at sætte sig ind i kundens behov og tanker, hvilket på Milton sprog kort fortalt betyder at gøre børn, lærere og forældre helt forelskede i vores nysgerrige kanin.

Henrik Busch
Henrik Busch
Advisory Board medlem

Henrik er super god til at hjælpe andre med alt muligt. Han har + 40 års erfaring med ledelses- og bestyrelsesarbejde i forskellige store virksomheder. Netværk driver ham og han er en af de bedste netværkere der findes. Selvom det hele lyder meget business-agtigt, er én af de vigtigste ting for Henrik at arbejde med det enkelte menneskes muligheder og behov. Men at arbejde med kaniner – ja, det er nyt for ham! Han glæder sig dog rigtigt meget til at hjælpe sin nye, behårede ven godt på vej ud i den store verden med rejserygsækken fuld af gode råd og vejledning.

Kristian Ikast
Kristian Ikast
Advisory Board medlem

Kristian er vores spritnye salgsgeni. Han er, ligesom de andre advisory board medlemmer, blevet totalt Miltonificeret*. Kristian ved en pokkers masse om, hvordan man kommunikerer med og sælger til et internationalt marked. Og det må siges at være ret vigtigt, da Miltons budskab gerne skulle nå ud i alle verdenshjørner. Kristian hjælper med at forme Milton som forretning, for den del skal der være styr på – selvom det måske lyder lidt tørt. Det er nemlig ikke kun børn, lærere og forældre, vi skal connecte med, det er også virksomheder, som vil støtte op om Miltons værdifulde mission.

*At falde pladask for vores langørede ven og hans mission