Global opvarmning
I materialet Milton og den seje grønne energi lærer eleverne om Verdensmål 13 – Klimaindsats.
Sammen med Milton rejser de til Uummannaq i Grønland. Her møder Milton drenge Malik og hans familie.
På rejsen lærer Milton en masse om atmosfære, CO2 og global opvarmning. Det handler legen her om.
Forberedelse
Tal med eleverne om, hvordan atmosfæren beskytter jorden mod solens stråler.
Atmosfæren ligger som en slags dyne eller solcreme rundt om jorden og beskytter den.
Beskrivelse af legen
Vælg én elev der skal være fanger, der skal være solen. Legen leges som giftig jord. Rører fangeren “vandet” må man råbe “du drukner-tilbage”. Rører en af de andre elever vandet, og fangeren opdager det, bliver man “medfanger”. Når sol-fangeren fanger én elev, bliver eleven også medfanger.
Sæt legen i gang ved at tælle ned fra 10.
Alle skynder sig at placere sig på et isbjerg. Nu gælder det om at komme fra sit isbjerg over til fastlandet uden at blive fanget eller “drukne” i vandet.
Alle der ikke er på fastland, når legen slutter, falder i vandet fordi deres isblok er smeltet.
Tip
Leg legen på tid, til alle er fanget eller er blevet medfanger. I kan også lege legen uden medfangere og i stedet bytte fanger undervejs. Altså bliver du fanget, er du den nye fanger.
Sværhedsgraden kan øges ved at udpege flere fangere fra starten eller ved at lave stor afstand mellem isblokke og fastlandet.
Miljøtip
Slut legen af med en kop frisk postevand. Tag en pose isterninger med og opdag hvordan vandstanden i glasset stiger i takt med at isen smelter.
Pædagogisk fokus
Arbejdet med personlig trivsel og børnefællesskabets trivsel.
Personlige kompetencer, sociale kompetencer, kommunikation, motorik, alsidig bevægelse, nærkontakt, muskel-ledsansen, reaktion, labyrintsansen, pulsen op, fællesskab, inklusion og samarbejde. Børnenes forståelse for legen øges ved, at børnene har viden om klima, global opvarmning, drivhuseffekt og Verdensmål nr. 13. De træner overblik og fælles opmærksomhed.
Faglige mål
Natur/teknologi
Eleven kender begreberne drivhuseffekt og global opvarmning.
Eleven kender til den globale opvarmnings påvirkning på jorden.
Idræt
Eleven kan indgå i en fælles leg.
Eleven kan forstå spilleregler og efterleve dem.